Bademuligheder for hele familien

En regnvejrsdag? Det er ikke noget problem i Gastein-dalen. Familier er velkomne i Gasteins termalbade: Det betyder timevis af sjov og vandpjaskeri for små vandhunde i det behageligt varme vand. Forældrene kan slappe af og hvile sig. Om vinteren kan hele familien nyde varmen fra termalvandet efter en skøn skidag i den friske og klare bjergluft i Gastein-dalens fire skiområder.

Masser af plads til børn i Gasteins termalbade og i Solarbadet

Især for børn! I Alpentherme, Felsentherme og Solarbadet må der grines og leges. Vandrutsjebanerne leverer nervepirrende spænding, og boblegejserne kilder under fødderne!

I småbørnszonerne er der tilstrækkelig fred og ro, så babyer og småbørn kan blive fortrolige med vandet og have det sjovt sammen med mor og far. Efter så meget bevægelse melder appetitten sig helt sikkert: I restauranterne finder man små mellemmåltider, børnevenlige menuer og regionale lækkerier.